Tagpap og membraner
Tagpap i ruller, overpap, selvklæbende baner og kileskum til fladt og lavt hældende tag.
Sådan vælger du den rette
Tagpap er den belægning der bruges hvor hældningen er for lav til sten og plader. Et fladt tag har ingen hjælp fra tyngdekraften, og derfor er det membranens egen tæthed og samlingerne mellem banerne der bærer hele løsningen.
Ved valg af tagpap er det vigtigt at overveje følgende faktorer:
- To lag: et underlagslag og et overpap er standard på et tag der skal holde
- Monteringsmetoden: svejsning, selvklæbende bane eller mekanisk fastgørelse
- Underlaget: krydsfiner, brædder eller isolering kræver hver sin metode
- Fald: selv et fladt tag skal have fald, og kileskum kan skabe det
- Detaljerne: inddækninger ved kanter, gennemføringer og afløb
Kvalitetsforskellen ligger i armeringen og i bitumentypen. En bane med polyesterarmering og modificeret bitumen kan optage bevægelse og tåler kulde uden at blive sprød, mens en simpel glasfiberarmeret bane er billigere og mindre eftergivende. Overpappets skifergranulat beskytter mod UV, og det er UV der ellers nedbryder bitumen først.
De typiske fejl er at nøjes med ét lag, at svejse for lidt eller for meget i samlingerne, og at lave et tag helt uden fald. Vand der bliver stående, finder før eller siden en svaghed.
Med to lag, korrekt udførte samlinger og et reelt fald mod afløbet holder et papdæk i mange år.
Har du spørgsmål?
Fordi ét lag ikke har nogen reserve. Underlagspappet tætner fladen, og overpappet beskytter mod UV og slid. Samlingerne i de to lag forskydes, så der aldrig er en gennemgående samling.
Det bør det ikke. Vand der bliver stående, belaster membranen og finder utætheder. Der laves derfor fald mod afløbet, ofte med kileskum eller kileisolering oven på et vandret dæk.
Svejsning med gasbrænder giver den stærkeste samling, men kræver rutine og udstyr. Selvklæbende baner er sikrere at arbejde med, især tæt på brændbare materialer, og er derfor et almindeligt valg til mindre tage.
Et korrekt udført to-lags dæk har en lang levetid, men det afhænger af udførelsen, af fald og af hvor udsat taget er. Detaljerne ved kanter og gennemføringer svigter typisk før selve fladen.
Ofte ja, hvis det gamle dæk er fast, tørt og uden blærer. Er der fugt fanget i opbygningen, skal den fjernes først — ellers lukkes fugten inde og presser det nye lag op.
Relaterede artikler
Stormskade på taget — dokumentation, afdækning og forsikring
Storm defineres som middelvind på mindst 17,2 m/s. Her er hvad husforsikringen typisk dækker, hvordan du dokumenterer skaden korrekt, og hvorfor akut afdækning er din pligt.
Læs mere →Tagrender: valg af materiale, dimensionering og vedligehold
Tagrenden er husets billigste komponent og den, der forårsager flest fugtskader, når den er forkert monteret. Se materialevalg, dimensionering, priser og de typiske fejl.
Læs mere →Efterisolering ved tagudskiftning — derfor gøres det samtidig
Når taget alligevel er af, er adgangen til tagkonstruktionen betalt. Derfor er en tagudskiftning det billigste tidspunkt at efterisolere — og bygningsreglementet stiller krav om det, når det er rentabelt.
Læs mere →Eller brug en tagdækker i stedet?
Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra lokale tagdækkere i din by.
Få 3 gratis tilbud →