Eternittag — Priser, tilbud og råd
Eternit er fibercementplader — bølgeplader eller kvadratiske skiferplader. De er lette, hurtige at lægge og et af de billigste hele tage. Her er levetid, priser og hvad du skal vide om det gamle tag der skal ned.
Et nyt eternittag koster typisk 120.000-170.000 kr. på et almindeligt parcelhus. Nutidens eternit er fibercement uden asbest og holder 30-50 år. Pladerne er lette, dækker store flader hurtigt og er derfor billigere at lægge end tegl. Er det gamle tag fra før 1988, indeholder det til gengæld typisk asbest, og nedtagningen følger særlige regler.
Hvad koster eternittag?
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Nyt bølgeeternittag på 150 m² parcelhus | 120.000-170.000 kr. |
| Bølgeeternit pr. m² | 700-1.100 kr. pr. m² |
| Eternitskifer pr. m² | 900-1.500 kr. pr. m² |
| Nyt undertag (banevare) pr. m² | 210-400 kr. pr. m² |
Priserne er vejledende og baseret på markedsdata fra danske håndværksvirksomheder. Den faktiske pris afhænger af rummets stand, materialevalg og om installationer skal flyttes. Indhent tilbud for en præcis pris på din opgave.
Kilde: Markedsdata fra danske håndværksfirmaer, 2026
Prisen på eternittag varierer betydeligt alt efter opgavens omfang. Den lave ende af prisskalaen dækker typisk nyere boliger i god stand, mens den høje ende gælder ældre boliger med behov for ekstra forbehandling.
Priserne ovenfor er vejledende gennemsnit for hele Danmark. Lokale priser kan afvige, og den bedste måde at få en præcis pris er at indhente konkrete tilbud fra håndværkere i dit område. Vi anbefaler altid at sammenligne mindst 3 tilbud.
Hvad påvirker prisen på eternittag?
Store plader dækker hurtigt
En bølgeplade dækker mange gange arealet af en tagsten, og oplægningen går derfor markant hurtigere. Det er hovedforklaringen på at et eternittag er billigere end tegl på arbejdsløn, selv om materialeprisen pr. m² ikke er dramatisk lavere.
Vægten holder konstruktionen fri
Fibercementplader vejer en brøkdel af tegl. På ældre huse, lader og udhuse med spinkle spær betyder det at belægningen kan skiftes uden at røre konstruktionen — en post der ellers kan koste mere end selve taget.
Indeholder det gamle tag asbest
Eternitplader fra før 1988 indeholder typisk asbest. Så skal nedtagningen anmeldes til kommunen, ske støvfrit uden at pladerne brækkes, og affaldet afleveres som farligt affald på en anvist modtageplads. Det er en anden og dyrere post end almindelig bortskaffelse.
Overflade og efterbehandling
Plader kan leveres ubehandlede eller med en fabriksbehandlet overflade. Den behandlede koster mere, men holder farven og går længere før den første algevækst. På nordvendte flader uden sol er forskellen tydelig efter få år.
Sådan vælger du den rette tagdækker
Få afklaret asbest inden tilbuddet gives
Alderen på det eksisterende tag afgør hvilken nedtagning der skal til, og dermed en betydelig del af prisen. Et tilbud der ikke tager stilling til om pladerne er asbestholdige, er ikke færdigregnet.
Kræv en specificeret entreprise
Nedtagning, bortskaffelse, undertag, lægter, belægning, inddækninger, tagrender og stillads bør stå som egne poster. En samlet kvadratmeterpris skjuler hvad der er med, og gør to tilbud umulige at sammenligne.
Tjek at undertaget står i tilbuddet
Undertaget er det lag der reelt holder vandet ude, når slagregn og fygesne presses ind under belægningen. Står der ikke hvilken type og hvilken klasse der bruges, så spørg — forskellen mellem en billig banevare og et fast undertag er 30 års levetid.
Se efter stillads og bortskaffelse som egne poster
Stillads udgør typisk en mærkbar del af et tagprojekt på et parcelhus, og containere til det gamle tag er en post for sig. Ligger de gemt i en samlet sum, er det ofte dem der først bliver til en ekstraregning.
Forberedelse inden tagdækkeren kommer
Et eternittag lægges hurtigt, men pladerne er skøre og skal håndteres med omtanke — både de nye og især de gamle der skal ned. Forberedelsen handler mest om adgang og om hvad der ligger på taget i forvejen.
- Find ud af hvornår det nuværende tag blev lagt — før 1988 betyder asbest
- Vælg pladetype: bølgeplade eller kvadratisk skifereternit
- Beslut om pladerne skal være ubehandlede eller fabriksbehandlede
- Aftal hvordan de gamle plader nedtages og bortskaffes
- Ryd langs huset så der er plads til stillads og container
- Tjek om der er ovenlys eller lyskupler der skal skiftes samtidig
- Aftal placering af de nye plader — de kan ikke stables tilfældigt
Materialer og teknikker
Bølgeplader lægges i de store formater der kendes fra lader, udhuse og mange parcelhuse fra 1960erne og 1970erne. Profilet gør en tynd plade stiv nok til at spænde over lægteafstanden, og den store dækflade er grunden til at oplægningen går hurtigt. Pladerne skrues fast gennem bølgetoppen med tætningsskiver, aldrig gennem bunden hvor vandet løber.
Skifereternit er kvadratiske eller rombeformede plader lagt på skrå, som efterligner naturskifer. Udtrykket er finere og prisen højere, fordi der skal lægges mange flere enheder pr. m². På huse hvor et ægte skifertag ville være det rigtige, men budgettet ikke rækker, er det den nærmeste løsning.
Under bølgeplader lægges der som regel et diffusionsåbent undertag, fordi pladernes overlæg ikke i sig selv er tætte nok mod fygesne og slagregn. Er hældningen lav, skærpes kravet. Undertaget skal ventileres med afstandslister, ellers samler der sig fugt mellem det og pladen — og fibercement der står permanent fugtigt, gror til hurtigere.
| Type | Bedst til | Holdbarhed |
|---|---|---|
| Bølgeplader i fibercement | Boliger, udhuse og lader | 30-50 år |
| Skifereternit, kvadratisk | Skiferudtryk på beboelse | 30-50 år |
| Fabriksbehandlede plader | Nordvendte flader — mindre algevækst | 30-50 år |
| Rygningssten i fibercement | Rygning og grater på pladetag | 30-50 år |
| Diffusionsåbent undertag i banevarer | Hvor budgettet ikke rækker til fast undertag | 30-40 år |
| Tætningsskiver ved befæstelse | Alle gennemboringer i pladen | 15-25 år |
Byggetilladelse og regler
Udskiftning af et tag med samme type belægning og uændret tagprofil kræver normalt ikke byggetilladelse. Bygningsreglementets krav gælder alligevel: konstruktionen skal kunne bære belægningens vægt, undertaget skal være tæt, og der skal være ventilation mellem undertag og belægning.
Ændres tagets form, hældning eller højde, eller lægges der nye kviste eller ovenlysvinduer i, er det en ændring af bygningens ydre og kræver som regel byggetilladelse. Det samme gælder hvis tagetagen inddrages til beboelse. Kontakt kommunens tekniske forvaltning inden arbejdet sættes i gang — det er hurtigere end at rette op bagefter.
En lokalplan kan binde både materiale, farve og glans på taget, og i bevaringsværdige områder er bindingen ofte konkret. Er bygningen fredet, skal Slots- og Kulturstyrelsen godkende ændringen. Bor du til leje, skal udlejeren give skriftlig tilladelse, og i en ejer- eller andelsforening er taget som regel fælles ejendom og dermed foreningens beslutning.