BROOF(t2) — hvad betyder det?
BROOF(t2) er den europæiske brandklasse for tagbelægninger der er tilstrækkeligt modstandsdygtige mod flyveild udefra. Klassen er det krav, bygningsreglementet stiller til tagdækning på almindelige bygninger.
Også kaldet: brandklasse på tag, BROOF, flyveildklasse
Hvad er broof(t2)?
Brandkrav til tage handler ikke om brand indefra, men om ild udefra: en gnist eller et brændende stykke materiale, der bæres af vinden fra en nabobygning eller en skorstensbrand og lander på tagfladen. Prøvningen bag klassen simulerer netop det — brændende materiale lægges på en prøveflade under vind, og der måles, hvor langt ilden breder sig, og om den trænger gennem tagdækningen. Består belægningen, klassificeres den som BROOF(t2), hvor t2 angiver hvilken af de europæiske prøvningsmetoder der er brugt. Bygningsreglementet stiller krav om, at tagdækning skal være mindst BROOF(t2) på almindelige bygninger, med undtagelser for små, fritliggende bygninger og for tage med tilstrækkelig afstand til skel og nabobebyggelse. I praksis er kravet opfyldt for de gængse belægninger: tegl, betontagsten, fibercement, skifer og stålplader er ubrændbare, og tagpapsystemer prøves og dokumenteres som samlede opbygninger. Det er derfor, klassen sjældent er noget en boligejer skal træffe et valg om — men det er noget, der skal kunne dokumenteres, og det er ikke altid en selvfølge ved grønne tage, solcelleopbygninger og ved tagpap lagt på et underlag, der ikke er det, systemet er prøvet med.
Klassen gælder opbygningen, ikke kun materialet
Særligt for tagpap er BROOF(t2) knyttet til hele opbygningen: pappen, antallet af lag, isoleringen under og det underlag, systemet er prøvet på. Skifter man et af lagene ud med noget andet end det, prøvningen omfattede, gælder klassifikationen ikke længere automatisk. Det er derfor en tagpapleverandørs systembeskrivelse er værd at have med i sagens dokumenter.
Grønne tage og solceller
En sedumbelægning eller et solcelleanlæg lægger nye materialer oven på tagdækningen, og det ændrer det, en flyvegnist rammer. Begge dele skal derfor projekteres med brandforholdene for øje frem for tilføjes bagefter. På et eksisterende tag er det en af de ting, der bør afklares, inden anlægget bestilles.
Dokumentation ved et tagprojekt
Bed om at få det anvendte tagdækningssystem angivet i tilbuddet eller i afleveringsmaterialet med den klassifikation, det er dokumenteret for. Det er gratis at bede om ved indgåelsen og besværligt at fremskaffe år senere, og det er en af de papirer, en byggesag eller en forsikringssag kan komme til at spørge efter.
Har du spørgsmål?
På en almindelig bygning ja. Bygningsreglementet stiller kravet til tagdækning, med undtagelser for små fritliggende bygninger og for tage med tilstrækkelig afstand til skel og nabobebyggelse.
Ja. De gængse ubrændbare belægninger som tegl, beton, fibercement, skifer og stålplader opfylder kravet. Det er sammensatte opbygninger som tagpapsystemer, grønne tage og solcelleanlæg, der kræver opmærksomhed.
Det angiver hvilken af de europæiske prøvningsmetoder for flyveild belægningen er testet efter. Der findes flere metoder, og t2 er den, der anvendes i dansk sammenhæng.
Læs mere om broof(t2)
Ståltag: fordele og ulemper ved stenbelagt og profileret stål
Ståltag vejer omkring en tiendedel af et tegltag og kan lægges ved lav hældning. Til gengæld er der forhold omkring støj, termisk bevægelse og udseende, der bør afgøres på forhånd.
8. juli 2026
Stormskade på taget — dokumentation, afdækning og forsikring
Storm defineres som middelvind på mindst 17,2 m/s. Her er hvad husforsikringen typisk dækker, hvordan du dokumenterer skaden korrekt, og hvorfor akut afdækning er din pligt.
20. august 2026
Tagrender: valg af materiale, dimensionering og vedligehold
Tagrenden er husets billigste komponent og den, der forårsager flest fugtskader, når den er forkert monteret. Se materialevalg, dimensionering, priser og de typiske fejl.
14. august 2026Har du brug for hjælp med broof(t2)?
Få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra lokale håndværkere.
Få 3 gratis tilbud