Stillads ved tagarbejde — hvorfor det fylder i tilbuddet

Hvorfor stillads står som en selvstændig post

Mange bliver overraskede over stilladsposten, fordi den ikke har noget med taget at gøre. Den handler om adgang og sikkerhed, og den er der, uanset om taget skal have tegl eller stål på.

Stillads er den mest almindelige form for kollektiv faldsikring ved tagarbejde. Kollektiv betyder, at sikringen virker for alle på pladsen hele tiden, uden at den enkelte skal huske at spænde noget fast. Arbejdstilsynet stiller krav om, at der sikres mod nedstyrtning ved arbejde i højden, og at kollektive løsninger vælges frem for personlige værnemidler, når det er muligt. Ved arbejde på tagflader er stillads med rækværk og fodliste normalt den løsning, der opfylder kravet i praksis.

Det gælder også for arbejde, du selv får udført på et enfamiliehus. Reglerne knytter sig til den, der udfører arbejdet — ikke til bygningens størrelse.

Hvad stilladset også bruges til

Ud over faldsikring løser stilladset tre praktiske ting:

Adgang og arbejdsstilling. Tagdækkeren skal kunne stå og arbejde langs hele tagfoden, ikke balancere på en stige.

Materialehåndtering. Tagsten, lægter og undertag skal op, og det gamle tag skal ned. Et stillads med materialeplatform eller hejs er hurtigere end at bære.

Beskyttelse af omgivelserne. Net og fodlister forhindrer, at værktøj og brudstykker falder ned i haven eller på naboens grund.

Ved asbesttag kommer et fjerde formål til: stilladset bærer den afdækning, der sikrer, at pladerne kan tages ned hele og emballeres på stedet.

Hvad prisen består af

Et stilladstilbud har normalt tre elementer:

1. Opstilling og nedtagning. En engangspris, der afhænger af antal kvadratmeter facadestillads, af terrænet, og af hvor let materiellet kan køres frem.
2. Leje. Beregnes pr. uge eller pr. 14-dages periode. De første uger indgår ofte i grundprisen, hvorefter der lægges til.
3. Tillæg. Overdækning mod vejr, ekstra platformsniveauer, hejs, konsoller til udhæng, gangbro over indgangsparti, afdækningsnet og eventuel afspærring mod fortov.

Det er den samlede pakke, der skal sammenlignes — ikke ugeprisen alene.

Vejledende priser

Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026.

Stilladsflade er ikke det samme som tagflade. Den beregnes som facadens længde gange stilladshøjden på de facader, stilladset står ved. Ved en tagudskiftning på et parcelhus i én etage står stilladset typisk langs de to lange facader i omkring 5 meters højde, og det giver 100-120 m² stilladsflade — det er den størrelsesorden, de 30.000-35.000 kr. dækker. Skal stilladset hele vejen rundt om huset, med 48 løbende meter facade, bliver fladen omkring 240 m², og prisen følger med.

På et tagprojekt til 250.000 kr. svarer et stillads til 30.000-35.000 kr. altså til omkring 12-14 procent — et beløb, der er stort nok til at være værd at forstå, men ikke et, der er til forhandling væk. Andelen stiger på små tagflader, hvor opstilling og nedtagning fylder mere i forhold til arbejdet på taget.

Hvad der driver stilladsprisen op

Etager. Et hus i to etager har omtrent dobbelt så høj stilladsflade som et hus i én, og det slår direkte igennem på både opstilling og leje.

Terræn og adgang. Skrånende have, terrasse, trappe til hoveddøren, hæk tæt på facaden eller en carport op ad huset kræver tilpasning, konsoller og ekstra tid.

Skel og fortov. Skal stilladset stå på fortov eller vej, kræver det normalt råden over vej-tilladelse fra kommunen, og der kan være gebyr og krav om afspærring og belysning.

Udhæng. Et stort tagudhæng betyder, at stilladset skal stå længere fra facaden eller udbygges med konsoller foroven, så tagdækkeren kan komme til tagfoden.

Lejeperioden. Den længste enkeltpost på lange projekter. Står stilladset i otte uger frem for tre, koster de fem ekstra uger på 100-120 m² stilladsflade omkring 8.000-12.000 kr. alene i leje.

Overdækning. En stillads med tag over gør det muligt at arbejde i regnvejr og beskytter det åbne tag. Det koster, men det kan omvendt forkorte lejeperioden, fordi arbejdet ikke stopper.

Sådan holder du posten nede

Den eneste reelle håndtag, du selv har, er lejeperioden — og den styres af planlægning.

Læg opgaverne sammen. Skal facaden males, vinduerne skiftes, skorstenen omfuges eller tagrender udskiftes, så gør det, mens stilladset alligevel står. At betale for stillads to gange på tre år er den dyreste måde at fordele arbejdet på.

Aftal en fast periode. Bed om, at tilbuddet oplyser den forudsatte lejeperiode og prisen pr. ekstra uge. Så ved du, hvad forsinkelser koster, inden de opstår.

Undgå ventetid mellem fagene. Er der aftalt, at et andet firma skal ind, mens stilladset står, så koordiner datoerne på forhånd. Ventedage er lejedage.

Bed om, at stilladset indgår i entreprenørens tilbud. Så er det entreprenørens ansvar, at det er korrekt opstillet og lovligt — ikke dit. Det er også entreprenøren, der bærer omkostningen ved forsinkelse.

Hvad der bør stå i tilbuddet

Bed om, at stilladsposten specificerer: antal kvadratmeter stilladsflade, den forudsatte lejeperiode, prisen pr. uge derefter, om overdækning og net indgår, om der er søgt tilladelse ved brug af fortov, og hvem der har ansvaret for opstilling og eftersyn.

Et tilbud, der ligger markant under de andre, har ofte enten en kortere lejeperiode indregnet eller helt udeladt stilladset. Det er den hyppigste årsag til, at to tilbud på samme tag ser meget forskellige ud. Se de samlede prisniveauer under nyt tag og tagrenovering.

Kan man undgå stillads?

På små, afgrænsede opgaver — udskiftning af en enkelt sten, en inddækning eller en tagrende — kan lift, tagstige og personlig faldsikring være tilstrækkeligt, og så bortfalder posten. Det er også den løsning, der typisk bruges ved tagrens og tagmaling.

Ved en fuld tagudskiftning er svaret nej. Der skal arbejdes langs hele tagfladen i flere uger, og der skal håndteres store mængder materiale op og ned. Der findes ikke en billigere lovlig løsning på den opgave.

Alternativerne — og hvad de kan bruges til

Stillads er ikke den eneste form for adgang, men de øvrige løser andre opgaver.

Lift. En sakselift eller bomlift giver hurtig adgang til ét sted ad gangen og er velegnet til inddækninger, tagrender, skorsten og til tagrens og tagmaling. Den er dårlig til arbejde, der skal foregå langs hele tagfoden i dagevis, og den kræver fast, plant underlag at køre på.

Rullestillads. Egnet til afgrænsede opgaver i begrænset højde. Skal flyttes ofte, og må ikke flyttes med personer på.

Tagstige og faldsikring. Personlig sikring med sele og line fastgjort til et godkendt forankringspunkt. Kan bruges til kortvarige opgaver, men er en sidste udvej frem for kollektiv sikring, fordi den forudsætter, at den enkelte husker at bruge den korrekt hver gang.

Skumdæmpning og net. Bruges under flade tage og ved arbejde over dæk, ikke som erstatning for stillads på en skrå tagflade.

Ved en fuld tagudskiftning er det stillads, der bliver løsningen. Ved alt det mindre kan lift ofte spare hele posten, og det er værd at spørge til, hvis opgaven er afgrænset.

Naboer, skel og ansvar

Tre praktiske forhold, der bør afklares, før stilladset stilles op.

Skel. Skal stilladset stå helt eller delvist på naboens grund, kræver det naboens accept. Det er normalt uproblematisk, men det bør aftales skriftligt, og der bør tages billeder af naboens have og belægning før og efter. Skader på hæk og fliser er den hyppigste nabosag ved tagprojekter.

Fortov og vej. Skal stilladset stå på offentligt areal, kræver det normalt en tilladelse til råden over vej fra kommunen. Der kan være gebyr, og der stilles krav om afspærring, belysning og fri passage for fodgængere. Ansøgningen tager tid — den bør sendes samtidig med, at aftalen om taget indgås.

Ansvar og eftersyn. Stilladset skal efterses, før det tages i brug, og derefter med jævne mellemrum. Står stilladset som en del af entreprenørens tilbud, er det entreprenørens ansvar. Lejer du selv stilladset for at spare, flytter en del af ansvaret over på dig — og besparelsen er sjældent stor nok til at være det værd.

En sidste ting: et stillads gør huset lettere at komme ind i. De fleste husforsikringer har ingen særlige krav i den anledning, men det er værd at lukke vinduer på første sal om aftenen, mens stilladset står, og at aftale med entreprenøren, at stigen til nederste dæk tages ned eller sikres uden for arbejdstid.

Tidsplan: hvornår stilladset kommer op og ned

Stilladset er den første og den sidste post på et tagprojekt, og lejeperioden løber i hele mellemrummet. Det gør rækkefølgen til et økonomisk spørgsmål og ikke kun et praktisk.

Et typisk forløb på et parcelhus ser sådan ud:

1. Besigtigelse og opmåling. Stilladsfirmaet ser på terræn, adgang, udhæng og skel, ofte sammen med tagdækkeren.
2. Eventuel tilladelse til råden over vej. Skal noget stå på fortov, skal ansøgningen sendes i god tid. Det er den post, der oftest udskyder en startdato.
3. Opstilling. En til to dage på et almindeligt parcelhus, længere hvis der er konsoller, gangbro eller overdækning.
4. Eftersyn og ibrugtagning. Stilladset skal efterses, før det bruges, og der skal hænge en skiltning med, hvem der har opstillet det og hvad det er godkendt til.
5. Tagarbejdet. To til fire uger på en almindelig tagudskiftning.
6. Eventuelle andre fag. Maling af facade, udskiftning af vinduer, omfugning af skorsten. Her er det afgørende, at datoerne er koordineret — ventedage er lejedage.
7. Nedtagning. En dag.
8. Retablering af terræn. Fliser lægges tilbage, huller i plænen fyldes.

Læg mærke til punkt 6. Det er dér, de fleste projekter taber penge. Skal maleren komme, når tagdækkeren er færdig, og maleren først har tid tre uger senere, er stilladslejen i de tre uger en ren udgift. Bed om, at alle fag koordineres, før stilladset stilles op, ikke undervejs.

Typiske fejl — og hvad du selv kan se

Du behøver ikke være stilladsmontør for at se, om et stillads er i orden. Fem ting kan kontrolleres fra jorden, og de er værd at kigge på den første dag.

Skiltet mangler. Der skal være en synlig opstillingsattest eller skiltning ved adgangen med oplysning om, hvem der har opstillet stilladset, og hvilken belastningsklasse det er godkendt til. Mangler den, er stilladset ikke formelt taget i brug.

Fodlisten mangler. Der skal være en kant langs dækkets yderside, der forhindrer værktøj og materialer i at falde ned. Det er den, der beskytter dem, der går nedenunder.

Rækværket er ufuldstændigt. Der skal være både håndliste og knæliste. Et rækværk med kun én vandret bom er ikke tilstrækkeligt.

Stilladset står ikke plant eller på fast underlag. Fodpladerne skal stå på noget, der bærer — ikke direkte på blød jord eller på løse fliser. Kig efter, om nogen ben er ved at synke.

Der mangler afstivning mod facaden. Et facadestillads skal være fastgjort til bygningen med ankre i et mønster. Er der ingen synlige fastgørelser, er stilladset ikke stabilt i vind.

Adgangen er en løs stige lænet op ad dækket. Der skal være indbyggede adgangsveje med lugelemme, ikke en stige, der flyttes rundt.

Ser du noget af det, så nævn det for entreprenøren med det samme. Det er hurtigt at rette, mens montøren stadig er i nærheden, og det er entreprenørens ansvar at stilladset er lovligt — men det er dit hus og din have, folk falder ned i.

Stillads ved forskellige boligtyper

Parcelhus i én etage. Det enkle tilfælde. Stilladshøjden er typisk omkring fem meter, og der er normalt adgang hele vejen rundt. Er der en terrasse, en carport eller en hæk tæt på facaden, kommer der konsoller og tilpasning på.

Hus i halvanden eller to etager. Stilladsfladen er omtrent dobbelt så stor, og både opstilling og leje følger med op. Der skal ofte være flere arbejdsniveauer, og materialehejs bliver mere relevant end på et lavt hus.

Rækkehus. Her er stilladset ofte fælles. Er taget sammenhængende over flere boliger, står stilladset langs hele rækken, og udgiften fordeles gennem foreningen. Til gengæld bliver prisen pr. bolig lav, fordi opstilling og transport deles — det er et af de stærkeste argumenter for at lave taget som et samlet projekt frem for husstand for husstand.

Etageejendom eller byhus med facade til fortov. Kræver normalt tilladelse til råden over vej, afspærring, belysning og en overdækket gangbro, så fodgængere kan komme forbi. Det er den dyreste stilladssituation og den, hvor sagsbehandlingstiden betyder mest for tidsplanen.

Sommerhus. Ofte lav bebyggelse, men vanskelig adgang: blød grund, træer tæt på huset og smalle veje, som en stilladsvogn ikke kan komme ind på. Regn med tillæg for transport og for at bære materiellet det sidste stykke.

Fritliggende garage, carport eller udhus. Sjældent stillads. Her er rullestillads eller lift normalt tilstrækkeligt, og posten bortfalder. Skal både hus og udhus have nyt tag, gør det samtidig — så er opstillingen betalt.

Vejr, vinter og overdækning

Stillads og vejr hænger sammen på to måder, der trækker i hver sin retning.

Vejret forlænger lejeperioden. Regn stopper sjældent tagarbejde helt, fordi det åbne tag dækkes af hver aften. Frost og hård vind gør derimod arbejdet decideret usikkert, og der er vinterdage, hvor der ikke kan arbejdes på et tag overhovedet. Hver af de dage er en lejedag uden fremdrift.

Overdækning kan forkorte den. Et stillads med tag over gør det muligt at arbejde i regnvejr og beskytter samtidig den åbne konstruktion mod at blive våd. Det koster i opstilling, men på et vinterprojekt kan det tjene sig hjem alene ved at holde arbejdet i gang.

Regnestykket afhænger af årstiden. På et projekt i maj-august er overdækning sjældent nødvendig. På et projekt i november-februar er den ofte den billigste af de to muligheder, når man regner sparede lejeuger med. Og på et projekt, hvor tagkonstruktionen skal stå åben i længere tid — for eksempel fordi der efterisoleres udefra eller udbedres råd i spær — er overdækning nærmest en forudsætning. Se efterisolering.

En sidste ting om vinden: stilladset skal kunne stå i storm, og afdækningsnet og presenninger øger vindlasten mærkbart. Er der varslet hård vind, tages presenninger normalt af eller løsnes. Det er stilladsfirmaets ansvar, men det er værd at spørge, hvem der gør det, og hvor hurtigt — særligt hvis du er bortrejst under projektet.